Foran Christian og Birgits hus i Vadum.
To meget ferieklare "Nordkapere" på færgen på vej mod Göteborg.
1. køredag
Fra færgelejet kørte vi til Tangenodden Camping nord for Oslo. En dejlig plads i rolige omgivelser. Vi købte kartofler og til dem spiste vi hakkebøffer på dåse.
Vi sov i telt og frøs om natten, selvom der skulle være 9 grader. Det var dog tørt, bortset fra et kraftigt dugfald.
Næste morgen startede vi dagen med havregrød, en rituale som blev til standard hver morgen.
Turen fra Christians hus til Tangenodden Camping er 471 km.
2. køredag, fra Tangenodden camping til Guldbergaunet hotel og camping, Steinkjer.
Frem til frokost havde vi rigtigt dejligt vejr. Vi holdt ind på en rasteplads og fik afprøvet noget pasta som Christians datter Dorthe havde fundet i det lokale supermarked i Vadum. Det var fint. Der var selskab af både ænder og en sjov måge som ligesom talte til os, og bad om ikke vi ville smide lidt i retning af den.
Vi talte med nogle danskere, som skulle besøge nogle venner i området, det var overrasket over, vi havde så fjernt et mål som Nordkap, og så på motorcykel. Der kom også nogle Islændinge, nogle kæmpemennesker, han var vel 2 meter høj og 1 meter og 70 bred. Hun var ikke meget mindre. De kom så også på en jävle stor cruiser på 1800 ccm af japansk oprindelse. Da vi kom til Steinkjer, ville Christian gerne have et rum i stedet for teltet. Da det var muligt, gjorde vi så det, det var også dejligt. I Steinkjer købte vi begge en ekstra sovepose, fordi første nat var så kold.
Turen dag 2 var 533 km, der var grusvej fra Tangenodden camping og over mod hovedvej 3, som var bedre og mere direkte end E6
Turen dag 3, fra Steinkjer til Mo i Rana Camping.
Flot udsigt undervejs
Porten til Nordnorge
Får på den omfartsvej vi tog, grundet vejarbejde. Ca 25 km omfart.
Hytten i Mo i Rana.
Vi havde sat Mo i Rana som mål, for vi havde hørt der skulle være meget smukt.
Morgenmad i Steinkjer
Turen var meget flot, der var vekslende byger og rimeligt vejr, flotte landskaber som vanligt. Nordmændene kører meget hurtigt, men de kører faktisk rigtigt godt også. Selv lastbilerne var svære at holde trit med, på de regnvåde norske bjergveje. Vi blev af og til overhalet af andre MC'er, men det var typisk mere sportslige maskiner som ikke var touring pakket. Vi fik også selv overhalet nogle, de var vist amerikanske Harley eller sådan noget.
På et tidspunkt nåede vi porten til Nordnorge, se den røde pil på kortet. Her var der en rasteplads, hvor vi nok skabte en del interesse blandt det øvrige publikum, da jeg startede min gamle optimus op og lavede nudler, som jeg derefter indtog med spisepinde, men så havde de da noget at tale om.
Der var en dansk selskab med bus, hvor flere af mændene var ovre og se på vores BMW'er og høre om vores tur.
Efter porten til nordnorge, blev landskabet efterhånden præget af lidt højere fjelde, end vi havde set so far.
Ifølge den oprindelige plan, som jo kun var et forslag, skulle vi havde sovet på Osen camping, noget syd for Mo i Rana. Der var imidlertid ikke så godt vejr, og da vi i forvejen var nået længere end planlagt, føltes turen også lidt vel kort, hvis vi allerede skulle stoppe der.
Der var dog et vejarbejde, som ledte os af en omkørsel op over et fjeld. Deroppe var der meget flot udsigt og der var masser af får, som gik frit på vejen.
De var ikke vant til så meget trafik, da jeg er sikker på vejen stort set er uden færdsel, når de altså ikke lige laver vejarbejde på E6, så i forhold til de får vi så senere på turen, havde disse en tendens til konstant at stå i vejen midt på asfalten.
Det var også en forsmag på virkelig bjergkørsel, med hårdnålesving og skrappe stigninger og fald.
Man kunne efterhånden se på vegetationen, at den ændrede sig. Det så noget lavere ud og mere nordligt. Luften blev også lidt anderledes, efterhånden som vi kom nordpå.
Det er skønt, når man kører mc, at man kan få så mange både syns men også lugte og føle indtryk, medens man drøner gennem landskaberne. Blomster og planter, dyr, vand, kulde og varme osv.
Til sidst nåede vi Mo i Rana, vi spurgte med det samme om en hytte, da vejrudsigten var dårlig. Der var heldigvis en fin hytte, selvom forholdende jo ikke var som i Steinkjer. Der var dog både stue, pakrum og soveværelse, men ingen kogeplade eller vand/køleskab.
Vi kørte til det lokale "Bilka", det var vist COOP, her købte vi nakkefilet, salat og kartofler og fik et dejligt solidt aftensmåltid ud af det. Kødet blev stegt på en engangsgrill, og jeg havde jo heldigvis krydderier med, så det også kom til at smage af noget.
I salaten var der både iceberg, agurk og tomat. Christian kogte kartofler. Til desert fik vi både kage og kaffe, så vi begge måtte op i løbet af natten og forbi det lille hus, men man er vel på ferie, så noget må der jo komme indenbords.
Nakkefilet i Mo i Rana, med dejlig (dyr) øl til.
Turen dag 3 var på ialt 377 bjergkilometer, lidt længere end hvis man måler på maps.google.com, men det skyldes den omvej vi tog ved vejarbejdet.
Kort over ruten dag 4
Vi kørte nordpå og begyndte snart at køre op mod Saltfjellet. Heroppe blev der for første gang rigtigt advaret mod rener, men vi så ingen. Der blev derimod meget koldt og der var desværre også diset, men alligevel var det en meget flot og storslået tur derop.
På saltfjellet standsede vi først ved en rasteplads og tog nogle billeder for derefter at køre en kilometers penge, så var vi ved cirklen, og standsede naturligvis igen.
Christian og Claus ved Polarcirklen.
Efter saltfjellet kørte vi videre mod Bodø. Vi havde nemlig bestemt at ville ud over Lofoten. For at komme til sydspidsen af denne ø-gruppe, skulle vi sejle over 3 timer med færgen fra Bodø til Mosknes.
På færgen mødte vi nogle italienere, den ene fra Lugano/Locarno området i Schweiz, den anden stammede fra Sicilien, men begge bor nu i Schweiz/Norditalien.
Vi drak kaffe sammen på skibet og fik udveklet ferieoplevelser fra denne og tidligere ferier. De sluttede af med at invitere os på middag, hvis vi et andet år kom på de kanter. De var mægtigt søde.
Lofoten er bare superflot, det flotteste sted jeg kan mindes at have været. Vi fandt en dejlig campingplads "Lyngvær Lofoten Bobilcamping". Der havde de et rum, som de kaldte det. Det var en gammel fårestald som var bygget om, men den var lun og hyggelig og med brusebad uden betaling, hvilket vi bestemt benyttede. Christian fik vasket noget tøj, men det var knapt tørt næste morgen. Christian bagte brød på sit Trangia sæt, det smagte udmærket, men det er svært at bage uden en ovn. Derudover fik vi denne aften rugbrød med dåse leverpostej og dåse makrel i tomat.
Det var turens absolut flotteste dag indtil nu, både natur og vejr kunne der ikke klages på.
Ruten på denne, den 4 dag var på 237 km fra Mo i Rana til Bodø, derefter 3 timer og et kvarters sejlads fra Bodø til Mosknes, til sidst 131 km fra Mosknes til rummet på Lyngvær camping.
Kort over 5. køredag.
Claus i ivrig snak med en franskmand, som kun kunne en halv promille engelsk, resten var på fransk og ved fakter og pege på kort.
CDen 5. køredag startede på Lofoten. Christian havde kun sine sommerhandsker, så da det lagde ud med regnvejr, var det ikke så særligt rart. Vi standsede derfor i en mindre by på E10, hvor der var en snescooterbutik, hvor Christian fik købt sig nogle nye handsker (kostede spidsen af en måneraket). De handsker skulle det vise sig, at Christian ville blive meget glad for.
Vi kørte længere op nordpå, og ved frokosttid befandt vi os noget fra kysten inde i landet. Vi tankede i Setermoen og lidt efter holdt vi frokosthvil på en skole, hvor der stod et bord/bænke sæt, som naturligvis ikke blev benyttet i ferien. Vi fik varm pasta, Christian med tomatsauce og jeg med ostesauce. Christian er, som han selv udtrykker det, lidt konservativ, når det kommer til mad. Det betød også, at da vi senere skulle have rensdyr suppe, var Christian lidt forbeholden, men måtte da indrømme, at det smagte godt.
Vi kørte langs flotte fjorde. På et tidspunkt standsede Claus på en rasteplads i vejens venstre side, ud mod en flot fjord. Der holdt en BMW mc på pladsen. Vi talte med manden, han var franskmand og boede i de franske alper. Han havde været på Nordkapp, og var nu på vej hjem. Han regnede med at nå op på ca 10-11 Kkm ialt, altså noget mere end vi havde sat os for. Han fortalte at vejret nordpå ligenu var meget dårligt, og at det stormede på Nordkapp. Han fik ikke set midnatssolen.
Vi nåede en lille uanseelig campingplads, som det ikke er lykkedes mig at spore på google maps, da jeg skulle lave siden her. Damen i receptionen var halvdøv eller også ville hun ikke indrømme, at hun ikke forstod dansk. Vi lejede turens mindste hytte, men den var ren, der var varme og kogeplader, så ingen klager. Den var nemlig også billig. Vi spurgte hende om WIFI mulighed, men da vi var nået til at skulle forklare hvad internettet var for noget, gav vi hurtigt op, ingen af den slags pjat her.
Da vi ankom til pladsen, regnede det svagt. Det blev hurtigt afløst af mere hæftig regn. Det var koldt og efterårsagtigt udenfor, ikke noget som gjorde at man glædede sig til sadlen næste morgen. Alligevel, næste dag skulle jo bringe os til Nordkapp, så humøret måtte op igen.
Dagens tur var ialt 546 km
Turen, som skulle blive den mest krævende, vi nogen sinde havde prøvet og som det vil gå en rum tid før, vi komme til at prøve igen. 6. køredag.
Højslette før Porsanger fjord, det blæste, så vi kørte helt skævt.
Vores hytte på Nordkapp camping, lidt nordvest for Honningsvåg. Vi lå og tænkte på hvornår mon hytten blev revet af sokkelstenene, så meget blæste det.
Vi ankom kl. ca 16, kort efter var den sidste hytte lejet ud. Det var rart vi nåede at få en. Stormen blev ved med at tage til i styrke.
Kl. 19 bankede det på døren. Det var 2 tyske drenge som meget forkomne og kolde bad så inderligt om at kunne få husly, for ellers skulle de i stormen hele vejen tilbage til bunden af Porsangerfjorden, for alt var udlejet.
Hytten havde været den dyreste indtil nu, og man kan da ikke afvise to flinke tyske knejter vel, så derfor fik de hver en plads på gulvet for en norsk hund.
Vi drak kaffe sammen og de fortalte, at den ene kun havde haft kørekortet i 3 uger før afgang. De havde kørt hele vejen fra Achen gennem de baltiske lande og Finland op til Nordkapp. De havde forsøgt at nå Nordkapp klippen, men havde måttet give op, da vinden simpelt hen var for stærk. Den ene havde faldet med sin motorcykel og havde smadret sidetasken.
De fortalte om flere ulykker de havde set på vej op til klippen. En mand var faldet ned fra vejen, ned i klipperne med sin ny BMW motorcykel. Hverken mand eller maskine havde det så godt nu. Der var to motorcykler som var stødt frontalt ind i hinanden og en mc havde ramt en autocamper.
Senere erfarede vi, at en mand var blæst ned fra nordkapp klippen, og efter 2 dage havde politiet endnu ikke fundet ham. Vi fik aldrig vished om, at han blev fundet.
Snart blev vejret mere tørt, men stadig overskyet. Blæsevejret tog til, og mindede om stiv kuling, da vi kørte over den sidste højfjellslette før vi kom til Porsangerfjorden.
Porsangerfjorden, som vi skulle følge op mod Honningsvåg/Nordkapp. Det er måske vanskeligt at se på billedet, men det stormede ganske utroligt. Se havet, vandet løftes op og kastes ind mod vejen, som går langs kysten. Det smagte meget salt. Vi har ikke taget billeder fra vores tur derop, for det er absolut og uden sidestykke det mest ekstreme jeg/vi har prøvet på to hjul. Når man kørte ligeud, var sidetaskerne ved at tage vejen, så meget lå vi skævt for at holde balancen.
De to gæster fra Achen i Tyskland. De blev straks mere friske og mindre forkomne, da de havde fået kaffe og et friskt brusebad. Bruseren var indrettet med automat, men den virkede ikke, så man kunne stå under et vandfald som var meget langt fra hjemmets øko bruser, og pøse varmt vand over sit legeme i ½ time uden det kostede noget.
6. køredag, tidligt om morgenen, kørte vi de sidste 25 km op til Nordkap klippen sammen med to tyske knægte. Det var en flot tur, det blæste stadig kraftigt, men det var til at gennemføre på forsvarlig vis.
På vej tilbage fra Nordkap klippen, tog jeg dette billede, som viser hvordan der ser ud deroppe.
Christian og Claus ved den globus som findes ved Nordkapp. Der var ingen til stede så tidligt, så vi kom frem uden at skulle betale noget.
De to tyskere ved samme globus.
6. køredag fortsat, vi kørte fra Nordkapp Camping, ned over Lakselv (N) videre til Karasjok (N), videre til Karigasniemi (FI) og op til en campingplads nær Utsjoki. En tur på 348 km.
Den meget smukke og store elv vi fulgte fra pkt D til E på kortet ovenover.
Tyskerne så ud til at nyde det, men sagde venligt nej tak til en portion mere. Jeg synes det var ok, det kunne sagtens spises og måske havde jeg været lidt i saltunderskud, så det gjorde såmænd ikke noget.
Den lille tysker ville gerne, om vi kunne følges ned til hvor vejen mod Alta gik til højre, for han var ikke meget for turen ind langs Porsanger fjorden, de to unge alene. Det var intet problem, men jeg kunne se, at Christian og jeg var hurtigere til at pakke, end de to unge, så vi kom til at vente lidt på dem. Vi startede med at tanke inde i Honningsvåg by. Derefter kørte vi ned mod syd.
Her er vi lige kommet igennem en af tunnelerne ned fra Honningsvåg. Det er ikke den dybe som går under vandet, men den der ligger lidt længere mod syd. Det blæste stadig, men det var legende let at køre ned fra Honningsvåg sammenlignet med turen derop dagen før.
Hytten på campingpladsen nær Utsjoki. Her begyndte det gode vejr endeligt. Der var mange myg, men ikke ifølge camping mutter og hendes datter. Ifølge dem var de meget forskånet for plagen i år.
Receptionen på campingpladsen udtrykte i høj grad, at de fleste "campister" som kom her, var laksefiskere fra hele verden. Der var billeder overalt af fiskere med laks på en meters penge. Om aftnenen var jeg nede i receptionen for at få mig en øl. Der sad en hel flok fiskere og drøftede på flere forskellige sprog, hvordan dagens fangst havde været og hvor de ville prøve at stå næste morgen. Jeg tror hovedparten af omsætningen i receptionen kom fra andet end camping. Det var mere øl og fiskekort som blev handlet over disken.
7. Køredag kørte vi fra campingpladsen nær Utsjoki videre op langs elven, fulgte en smuk fjord et stykke, kørte lidt ind i landet igen og derefter op til Kirkenes. I Kirkenes besøgte vi et museum samt turistinformationen, som gav os et kort, som viste ned i Øvre Pasvik dalen til en campingplads så langt som asfalteret vej kunne bringe os (pkt D). Køredagen blev på ialt 319 km. Vi havde mange holdt, for det var en vanvittig flot dag.
Her nærmer vi os fjorden tæt på det nordligste punkt denne dag. På himlen var kommet de mest fantastiske skyer. Sigtbarheden var helt utrolig, luften så klar og frisk. Sådan lever man (altså rigtigt igennem).
Jeg så en fin grusvej, som jeg fornam førte ind til en dejlig udsigt. Det havde jeg ret i. Det var et meget smukt syn. Fjord og fjelde. Terrænet blev her lidt højere igen. Ca 80 km før Kirkenes.
Så ankom vi til Kirkenes. Byen virkede ret udbygget og uventet moderne efter den lange tur gennem øde landskaber. Vi besøgte først museet, derefter turistinformationen. Vi var i Kirkenes 1½ time.
Dette skilt giver virkelig en fornemmelse af, hvor langt vi var væk hjemmefra, samt hvor langt et land Norge faktisk er.
Camping mutter og fatter. De var søde og hjælpsomme. Fx ønskede vi at grille over bål, hvilket fik campingfatter til at finde brænde frem og rydde op ved bålpladsen. Camping mutter havde et par måneder forinden været på cykel på vej mod købmanden, da hun hørte noget pruste ved siden af cyklen. Det viste sig at være en bjørn som løb om kap med hende. Hun blev livræd og satte farten op. Prusteriet tiltog, bjørnen holdt trit. Mutter tænkte, so be it, så må den æde mig. Hun hev bremsen (som nok ikke havde været brugt længe) for den gav et hyl af sig, så bjørnen løb skræmt fra vid og sans ind i skoven.
Christian og jeg foran en flot hængebro som forbinder Norge og Finland ved Utsjoki.
Her har vi lige sluppet elven vi var kørt langs med mod nordøst. Landskabet var her ikke præget af høje fjeld, men det var meget polar agtigt uden høj bevoksning overhovedet.
Vi gjorde holdt for frokost, fik rugbrød med pålæg og dejlig varm kaffe. Billedet er taget ca 10 km længere fremme, end billedet til venstre.
Samme sted fra grusvejen, men taget ind mod bunden af fjorden. De ses at der er ebbe. Slam og store sten. Et syn vi mødtes af mange steder i nordnorge. Sådan ser fjordbunden ud i de fleste fjorde.
Billedet er fra museet i Kirkenes. Her var meget omkring byen, hvordan den var optået og dens historie. Især var 2. verdenskrig meget skildret. Det har ikke været et rart sted dengang. Museet er et must at se, hvis man kommer derop, det var altså interessant.
Netop ankommet til campingpladsen i Øvre Pasvik dalen. Min mobiltelefon modtog en sms "Velkommen til Rusland" på klingende dansk. Vi er dog på den norske side af grænsen og kom aldrig over på den russiske.
Vi sad og nød vores aftensmad i selskab med disse to søde franskmænd. De havde tomlet sig vej til Øvre Pasvik. Havde boet på pladsen en uges tid i et meget lille telt. De kom fra frankrigs østkyst (Landsby i nærheden af Bordeaux). Hun var skolelærer i engelsk og udadvendt, jeg ved ikke hvad manden lavede og han kunne ikke engelsk.
Menuen den aften. Entre cote, bagte kartofler, salat og paprika, masser af krydderier og en billig finsk øl til. Denne gang var prisen Ok. Vi havde købt alle madvarerne i et dejligt supermarked i Finland. Turens bedste måltid.
8. køredag var vi først nødt til at køre 100 km nordpå tilbage til Kirkenes af den meget dårlige vej i Øvre Pasvik dalen.
Derefter kørte vi igennem meget smukke landskaber i finmarken ned til Sodankyla, hvor vi fandt en dejlig campingplads.
Alle vegne langs den norsk russiske grænse, er der plancher som beskriver hvordan man stafpligtigt er nødt til at opføre sig i grænseområdet.
Udsigt fra samme rasteplads bagud (mod syd) ind i øvre pasvik dalen.
På trods af, vi havde opholdt os i bjørneland i 2 døgn, var dette de eneste bjørne vi så.
Om aftenen var vi på bar og hørte på finsk popmusik. Sproget er efter min mening ikke egnet til denne type musik, men det var da meget hyggeligt og øllet var til at betale.
Morgenstemning inde fra hytte. Klokken er 6 og det er meget lyst, hvilket det naturligvis har været hele natten. Vi har fået den obligatoriske havregrød.
Christian lod sig betage af den flotte natur, og var ude og tage nogle morgenbilleder over indsøen fra elven mellem Rusland og Norge.
65 km fra campingpladsen holdt vi lige ind på denne rasteplads, hvorfra der var en god udsigt.
Her er så udsigten
Endelig efter mange forsøg, for der var mange rensdyr, var der en, som lod sig fotografere. Billedet er taget på vej fra Kirkenes lige forbi lufthavnen.
Endeligt ankommet til Sodankyla i Finland. For første gang havde jeg shorts på og gik på bare tæer i græsset, det var skønt. Fik vasket alt mit beskidte tøj (i hårshampoo) og hængt det op på tørresnor
Skøn solnedgang over elven i Sodankyla. Her var det mørkt få minutter, så blev det lyst igen.
Turen denne dag blev på ialt 487 km. En dejlig dag, hvor luften og vidderne er det jeg vil huske bedst.
Efter Rovaniemi, fortsatte vi videre mod syd. Lidt uden for Kemi kom vi på motorvejen. Det var helt dejligt, efter alt det landevej, men jeg syntes min motorcykel kørte lidt upræcist. Vi standsede for frokost lidt før grænsen. Her kunne jeg konstatere, at mit bagdæk var færdigt. Det var for så vidt lovligt, idet der var nok mønster, men det havde mistet sin stabilitet, nok grundet både mange kilometer, men sporene fra turen op mod Nordkapp kunne også ses, idet skuldrene, især den venstre, var helt knurret af. Vi fortsatte over grænsen og da vi nærmede os Luleå, var kl. ca 14:40, så nu måtte jeg hellere se at få fundet en dækmand.
Vi kørte ind mod Luleå (havde lidt problem med skiltning og at finde vej grundet vejarbejde) og nåede ind på en tankstation. Her spurgte jeg nogle trucker lignende gutter om de kendte en dækmand. Det gjorde de, oven i købet lige i nabolaget.
Dækmanden havde desværre ikke et dæk til min motorcykel, så han henviste til en Yamaha mc forhandler, som lå lige ved siden af. Her var de først afvisende, fordi jeg kører BMW, men det viste sig faktisk, at de havde et overgemt dæk liggende oppe på loftet. Det købte jeg, selvom det var dyrt, drønede tilbage til dækmanden som satte det på, ialt SKR 2.134,- (sk. dyrt).
Efter dækskiftet fortsatte vi sydpå. Vi nåede Berksviken ved Piteå, hvor vi gik ind på en Burger King. Det var ikke dårligt, men det var ej heller fantastisk. Det var måske fantastisk langsommeligt selvom det skulle være fastfood, og så var det måske også fantastisk blæsende, for vi spiste udenfor, og måtte løbe flere gange efter servietter og lign. som blæste afsted fra vores bord.
Da vi nærmede os Skellefteå, blev vi enige om at finde en campingplads. Vi kørte helt ud til kysten. Her lå en rigtig dejlig plads, men dog med et mylder af mennesker. Der var da heller ikke plads. Vi kørte så videre og fandt til sidst et camping skilt noget syd for Skellefteå, men det var den ekstra lille tur værd, for Bureå camping var hyggelig og vi fik da varm mad (sidste dåse fra Alta) og en god gang minigolf, hvor vi nød at være alene, så ingen kunne se, hvor elendige vi var.
Receptionen ved Bureå camping, men minigolf bag ved.
Ifølge deres egne forskifter, var receptionen kun åben til kl. 21, men det kunne de ikke overholde, man kunne godt mærke at det gode vejr var kommet, og med det en masse gæster. Så vi kunne udmærket leje minigolf og købe is næsten en time senere.
De var meget rare og camping pladsen kan varmt anbefales, især som overnatningsplads, for den ligger jo lige ved hovedvejen.
Morgen i Sodankylä. Det er som normalt ret tidlig morgen, at vi allerede er på færde, selvom det lod til at Christian blev lidt bedre til at sove længere end til kvarter over fem om morgenen, efterhånden som turen skred frem. Vi pakker og gør klar.
Allerede omkring kl. 10, var vi nået til Rovaniemi, eller i hvert fald lige nord for. Her ligger efter finnernes mening, julemandens by. Vi gik derind og kunne konstatere, at det var et meget turistpræget sted. Fx var alle skilte på finsk, engelsk og japansk :-)
Vi købte lidt souvenirs med hjem og fik lidt at spise, men var der nok kun knapt en time ialt.
Dækskift i Luleå.
Teltene slået op i Bureå, vi kunne sidde og spise på de fine bord/bænke sæt bagved, det var ren luksus. Der kom en rar svensker som ville høre hvad tricket var, for at komme afsted på MC tur i vores alder, hvor man normalt er gift og har forpligtelser. "At sende konen til Berlin at shoppe", kom det spontant fra Christian. Fint sagde manden. Christian var gået lidt efter, da manden kom tilbage med en hel stak MC blade som belønning for det gode råd. Han kørte R1200GS fortalte han.
Et kig den anden vej i Bureå, manden med MC bladene boede i campingvognen, som ses lige over Christians telt (det mørkegrønne). Lige bag Christian står en Tipi ligende bolig, det var et par fra Finland som ville sydpå. Der var god plads, men den var svær at udnytte, idet grundarealet var helt rundt.
På vej ned gennem fra Sollefteå til Ånge, kørte vi af alle mulige småveje. Efter hjemkomsten til Danmark, havde GPS ikke gemt ruten, så derfor er ovenstående rute som jeg bedst husker den.
Vejene var mange stedet meget smalle og utroligt ujævne med store huller. Vi kørte over søer på smalle dæmninger og det var mange steder meget smukt.
Jeg fik på et tidspunkt vist forkert, så vi efter 25 km var tilbage på samme sted igen. Så ville Christian køre forrest, og det var nok meget godt, han fik os i hvert fald i den rigtige retning. På det tidspunkt var vi også begge klar over hvor numsen sad, for den var godt øm efter alle de bump på vejene.
Et hvil ville gøre godt, med en god kop kaffe, og lidt at spise.
Køredagen blev i alt på 567 km, det var nok en af de dage, hvor gennemsnitshastigheden var lavest, især grundet en del meget små veje.
Den hytte vi fik i Ånge var lille. Det var ikke den bedste på turen. Indeni var den ikke så ren og den lugtede lidt surt. Vi var dog trætte, så efter en tur ned på den lokale gril, hvor vi fik pyt i panne, var det alligevel en dejlig nats søvn, efter et langt langt gratis meget varmt og fint bad.
På turen ind gennem det centrale Sverige, var naturen meget smuk, men efter alt det vi havde set og oplevet, også lidt tam i sammenligning. Vi var ikke decideret mætte af at køre, og visse veje var store og brede med dejlige kurver, så vi kunne køre hurtigere, end vi havde kunnet oppe i Finland og Norge. Det var bare ikke stort på samme måde.
Vejret var ok, ikke så varmt denne dag, men ok.
I skovbunden her i midt/nord Sverige, er der mange sjove vækster, som fx dette. Vi var meget på vagt over for elge, men vi så faktisk ingen, så tilliden til hjortefløjterne, som vi satte på motorcyklerne hjemmefra, steg og steg.
På vejen, som vi på dette tidspunkt ikke vidste ville ende i Ånge, holdt vi en dejlig eftermiddags pause ved en dejlig elv. Her kom lige efter billedet blev taget, en bedstefar med to drenge, hvoraf en ene havde fødseldag. De havde fået fiskestænger, og ville se om der var noget at fange. Den ene dreng fangede et træ, så her om Christians højde til nytte. Han kæmpede dog lidt, før snøren kom fri. Bedstefar fik en kop kaffe og vi talte lidt om MC. Han havde også haft en, men kørte ikke mere.
Køredagen blev på 660 km og var dermed en af de længste i distance.
På den sidste bid vej inden akvedukten i Håverud, kørte vi af den mest snoede vej nogensinde. Det var rigtigt sjovt og der gik lidt ræs i den, selvom det var med hele feriepakningen på MC'en. Vi var dog også lidt mere afdæmpede da vi returnerede af samme vej senere, på vej mod Christians ved Ole's families sommerhus. Akvedukten ved Håverud er denne gamle bro med vand i, så skibene kan sejle over broen. Den er bygget i Stockholm for mere end 100 år siden. Der er overhovedet ikke svejst i den, men den er boltet sammen med ufatteligt mange bolte. Ud over nogle skibe som havde stukket for dybt, har haft ødelagt et par bundplader, virker akvedukten som da den blev lavet, og er kun blevet malet med jævne mellemrum siden den blev bygget.
Ved akvedukten er der også en vejbro, en gas ledning og så selvfølgelig en jernbanebro. Den kan i øvrigt åbnes, hvis et skib med høj mast skal under den.
Claus er ved at tilberede denne morgens havregrød. Det er ikke let at se på billedet, men der var truende skyer på himlen. Heldigvis blev det kun til meget lidt regn den dag. Derimod blev det på et tidspunkt meget meget varmt.
Billedet er fra rastepladsen ved navn "Tossebergsklatten". Skørt navn, men udsigten fejlede ikke noget.
Kort efter Tossebergsklatten, kom vi til Rotneross. Det er et dejligt sted, men ikke i sommerhede med MC tøj på. Vi var lidt køretrætte allerede, kunne godt mærke alle de mange km de foregående dage. Claus havde engang været der før, og den gang var der et MC-museum, men nu var det kostumer, og der gik skuespillere rundt og sagde sjove lyde.
Ved akvedukten er der også rigtigt mange sluser, så derfor må bådrejsende sætte det meste af en dag af til at passere stedet. Til gengæld er det meget hyggeligt og meget meget flot det hele.
Endnu et billede fra akvedukten. Dejligt dejligt sted.
Ole, Christian og jeg foran sommerhuset.
Aftenen før dag vi ankom, kørte Ole os rundt på rundvisning i området. Først var vi nede og hente vand fra en kilde i nærheden, for der er ikke indlagt vand i huset. Så fik vi kaffe og dejlig kage og lejlighed til at indvie Ole og hans familie som de første i vores tur. Derefter var vi ude og se efter elge, og mindsanten om ikke vi så flere elge. Ole var helt sikker på at vores elg/hjortefløjter måtte virke, siden vi ikke tidligere havde set nogen dyr. Han kunne fortælle skrækkelige historier som uheld hvor biler eller motorcykler var kørt ind i et stort dyr.
Jeg har ikke ellers taget nogen billeder fra hjemturen, for vejret bød ikke at hive kameraet frem. Fra Uddevalla og til Hallansåsen var det styrtregn. Der kom lyn og i det hele taget var der dårlig sigtbarhed. Der var dog ikke koldt, så jeg kørte med sommerhandsker, som dog blev noget våde.
Fra Hallandsåsen og hjem nåede jeg faktisk at blive helt tør uden på dragten og handskerne havde kun ganske lidt fugt tilbage, da jeg drejede ind hos mine forældre i Brøndby kl 12:30, og fik dejlig frokost på deres terasse.
Det var på den ene måde skønt at være tilbage, men på den anden måde var det også en følelse af, at det måske gik lidt for hurtigt. Sikke en masse indtryk, men vi kom jo aldrig i dybden nogen steder. Nu har jeg så et helt idekatalog inde i hovedet omkring steder jeg kunne tænke mig at se igen, og så måske være der i nogle dage.
Om Christian vil jeg sige. Af alle mine venner, som jeg har kendt før Christian, har jeg ikke kunnet finde en, som jeg hellere ville gøre turen med en Christian. Vi kendte ikke hinanden da vi startede, men det gør vi nu, og han er en guttermand som jeg meget gerne ville køre en tur med igen. Vi fik tingene til at fungere og supplerede hinanden godt, både omkring de strabadser man trods alt oplevere på så lang en tur, men også i den holdning vi havde til, hvordan sådan en tur gennemføres. Jeg har fået en meget god ven i det nordjyske.
Min motorcykel er en K100RS med 16 ventils motor. Den brugte ca. en kvart liter olie på turen.
Jeg har på turen hældt 326,77 liter og har kørt 6666 km,
det giver : 20,39 km/l
Vores kørehastighed op gennem Norge var på landevej svingende mellem 60 og 80 km/t, der er mange byer hvor man kører mellem 40 og 50 km/t.
I Finland kørte vi på landevejen lidt hurtigere, ca 85-90 km/t.
På motorvej kørte vi mellem 110 og 130 km/t, men der var ikke meget motorvej andet end i sydsverige.
Gennemsnitsprisen for en hytte ligger på ca 450 DKK/NOK. Gennemsnitsprisen for en overnatning i telt for en person ligger på ca. 110 DKK.
Vi havde måske for mange ting med i vores oppakning, men de ting som vi i hvert fald fik brugt og anbefaler man har med, er listet herunder:
Telt, sovepose (varm), pude. Luftmadras. Lille stol (tre-bener fra Biltema)
Kogegrej med min 2 små gryder og en keddel.
Spisesæt, fx fra spejdersport, med flad og dyb tallerken og bestik.
Kniv, kartoffelkniv og grydeske til madlavning.
Salt, peber, sukker og universal krydderi.
Havregryn, pulver/konserves mad til nødsituationer, hvor man ikke lige kan skaffe friske madvarer. Vi havde også kinesiske nudler med.
Tændstikker. Viskestykke. Lille flaske sulfo.
Lommelygte (mest til syd for polarcirklen).
Tøj:
5 sæt underbukser/strømper
8 t-shirt
2 par lange bukser, et par korte.
1 sweather, 1 foret windbreaker.
1 sommerjakke.
Motorcykel sæt bukser, jakke, helst vandtæt fx GoreTex.
Mindst 2 par MC-handsker, gerne et sæt overtrækshandsker vandtæt.
Hjelmhue med windbreaker til halsen.
God styrthjelm med udluftning og behandlet mod dug.
Lille førstehjælpsæt, hovedpinepiller, toilettaske med det normale indhold.
Letvægtshåndklæde af den type som tørrer efter en halv time på tørresnoren.
Derudover havde jeg et grillhåndtag med, som kunne bruges til fisk eller bøffer, men det kunne have været undværet, for vi anvendte det kun en gang, og det fyldte meget.
Som forberedelse inden turen havde jeg indsamlet et hav af campingpladser, som vi lagde ind på Garmin som waypoints, men det behøver man ikke, for de er rimeligt godt skiltet og til at finde, og priserne er meget ens.
Derimod skal man ikke ankomme til en campingsplads efter kl. 16, medmindre man er indstillet på at sove i telt.
Den sommer som vi oplevede, især op gennem Norge, var ikke indbydende til at sove i telt, så vi var meget glade for hytter på campingpladserne.
Når man kører, så skal man give sig tid til at standse og se noget, når der er noget at se. Hold nogle gode pauser, spis nogle mellem måltider. En dag er lang og det er ikke svært at nå 500 km på en dag, og bagefter have følelsen af, at det var faktisk rart og ikke specielt anstrengende. Det gør ikke noget at en dag tager 9 timer at køre.
Nordkap
14. Juli.
Cyklen klar. 59300 på klokken. Tanken er Tom.
Vallensbækvej 18,6 l 398 km
Hos mor og far kl 0930
Randers 59719 km 18,46 l.
Hos Christian 59811
Statoil på vej mod Frederikshavn 59837 km 7,27 l
60019 km frokost 40 km syd for Stromstad
60146 km 15,8 l Esso vestby nord Norge.
60239 km aftensmundfuld omkring gardamoen.
60282 km. Tangelodden camping. Ankom kl 19, købte kartofler, gulerødder og 2 dejlige øl i lokal spar. Fik beuvais bøffer til. Aftalt vi er klar kl ,8 i morgen tidlig.
60412 km tanket 12,44 l på statoil.
60463 km tidlig frokost på rasteplads med måge og ænder.
60705 km tanket 13,16 l unox vikhammer.
60815 km. På hotel i Steinkjer
61091 km 17,49 l Statoil mosjøen.
61117 frokost igen.
61192 ankommet til Mo i Rana.
61372 tanke i Fauske 13,32 l
61429 færgen i Bodø
Mimmopster@gmail.com
61560 camping rum
61701 tanket 15,29
61865 frokost lidt nord for setermoen.
61903 holdt ved samerhytter og wc.
62012 km 14,55 liter Statoil
62103 km hytte, lille, regnvejr.
62231 km tanket 9,75 l ca35 km før Alta
62481 nordkapp camping
62509 nordkapp
Simon@familie-hesselmann.de
62537 tilbage nordkapp camping.
62542 km 14,94 l Honningsvåg
62641 km 4,56 l oldefjord
62800 km 7,55 l i Finland
62885 hytte i Finland.
62903 hængebro mellem fi og no.
62946 km 6,9 l købte bøffer i supermarked.
63110 km tanket 8,14 l på Shell i Kirkenes.
63204 ankommer på pasvik camping.
63344 km 10,06 l i Finland
63468 franskbrød med rensdyekød.
63601 km tanket 11,78 l
Mystisk tanksystem. Blev ikke fyldt op.
63691 km ankommet til sodankyla camping i Finland.
63863 km tanket 13,81 l på Tank1 mystisk automat igen.
64085 nyt bagdæk i luleå
64212 km tanket 18,14 l på Preem lidt nord for skellefteå.
64258 km Bureå camping
64580 km tanket 18,5 l i Sollefteå. Shell.
64629 eftermiddagskaffe indlandselven.
64825 Ånge tanket 11,5 l
64968 morgenmad i Los
65074 km tanker 12,03 l på Statoil i Mora
65389 km tanket 15,02 l på Statoil åmål.
65485 km hos Ole i Mon.
65728 km tanket 17,71 på motorvej syd for goteborg
65872 km på Scanlines færge kl 11:27.
65925 hos mor og far 12:27
65966 hjemme kl 15:40
Ialt 6666 km
