Palle havde spurgt mig længe før denne dag oprandt, om ikke jeg ville køre med ham og hans kolleger til Hamburg og så tage autozug til Munchen. Jeg havde hele tiden afslået. Jeg ville gerne genopleve min sidste MC tur ned gennem Tyskland, som ligger så langt tilbage som 1991.
Jeg lagde fra om morgenen, dumpede ind forbi Hørmarksvej, hvor jeg fik lidt formiddagskaffe og så gik turen mod Rødby havn. Jeg ankom lige til at køre ombord, dejligt.
Vel ankommet til Puttgarden, gik turen hurtigt sydover, forbi Hamburg, som gik smertefrit uden kø af nogen art. Omkring Hannover holdt jeg ind på en rasteplads og lavede en gang pasta, af den type man køber i en pose, færdigblandet. Kogt på mit helt nye kogesæt.
Dejlig mæt kørte jeg videre. Passerede Göttingen og da jeg efterhånden godt kunne tænke mig et hvil og et sted at slå teltet op, kom jeg i tanke om Hann.Münden, en dejlig gammel bindingsværksby, idyllisk placeret i den dal, hvor de 3 floder Weser, Fulda og Werra mødes. Jeg fandt den campingplads som ligger på en ø, midt i floderne. De havde heldigvis plads til et telt. Teltet kom hurtigt op og jeg gik mig en tur op i byen. Det var dejligt lunt.
Jeg fandt et supermarked, hvor jeg købte en dejlig bøf og en pose skåret grøn salat. Lidt flydende margarine og en kombikrydderi beholder, og så naturligvis en dejlig tysk dåseøl.
Tilbage til teltet og tilberede maden. Det smagte dejligt.
Da jeg havde spist, ville jeg vaske op. Trods pladsens ellers fine og rene faciliteter, manglede køkkenet fuldstændigt de hjælpemidler, som på så mange andre campingpladser er selvfølgelige, nemlig opvaskebørste og sulfo. Der var ikke engang varmt vand til at vaske op i, uden jeg først måtte ned forbi receptionen og købe poletter. Nå, større forhindring var det jo ikke, og de blev blot skrevet på regningen, så man skulle ikke til at finde småpenge frem.
Der blev vasket op og tørret af i papir fra den papir rulle som trods alt hang på væggen.
Natten var ikke så stille som jeg havde håbet på. Der var i hvert fald til kl. 3 en flok MC'ere som absolut skulle fyre deres maskiner af i og omkring byen og sprede larm som forhindrede uforstyrret søvn. Inden det blev helt mørkt, fik jeg læst ca 25 sider i bogen drageløberen, om en drengs opvækst i Iran.
Søndag den 23. juni
Næste morgen var jeg forbi bageren og fik mig et par dejlige morgenboller at starte dagen på sammen med et par eller 3 kopper instant coffee fra mit nye komfur.
Vejret var skønt og turen gik videre sydpå.
Jeg havde planlagt at køre over Imst. Derfor kørte jeg over Ulm og Memmingen i stedet for den vanlige vej lige øst om Munchen.
På et tidspunkt standsede jeg. Jeg skulle i hast have lettet trykket og fandt et velegnet hegn som kunne dryppes på. Ved siden af mig stod en anden MC'er i samme ærinde. Da jeg gik tilbage til min MC, kunne jeg se, at han også kørte det bedste mærke, BMW. Vi talte ikke sammen, men det kom vi til senere på turen.
Da jeg var kommet ind i Østrig, var der pludselig vej arbejde. Jeg blev ledt af en laaaang omvej, hele vejen ind i en dal, rundt om en langstrakt sø for så at komme tilbage til den vejarbejdsplagede vej, blot 1500 meter længere fremme (omvej 12 km). Det var dog en pæn omvej, men nu var det startet med at dryppe.
Videre over Fernpass var der en mægtig kø imod min kørselsretning, som til tider skabte farlige situationer, fordi modkørende MC'ere kom med stor fart uden om bilerne, men i min vognbane.
Jeg ankom til Imst midt på
eftermiddagen. Der var
dejligt varmt og tørvejr. Solen skinnede på campingpladsen, hvor jeg en
gang da Mikkel var lille, har ligget før.
Teltet kom hurtigt op og
jeg gik ned i byen for at få noget at spise. Det blev en McDonalds. Jeg
synes ikke, at jeg sad derinde mere end 40 minutter. Læste en lokal
avis. Da jeg kom ud igen, regnede det helt vild. Man kunne ikke længere
se bjergene for skyer og nedbør. Selvom jeg havde goretex jakke på,
blev jeg meget våd på mine shorts og da jeg kunne se, at campingfatter
havde en lille kaffestue, som så nogenlunde varm ud, gik jeg derind og
købte en stor cafelatte. Der kørte et fjernsyn og jeg fik den
nedslående sandhed om vejret. Der havde lige været 3 ugers hedebølge,
men den var slut nu og det skulle blive rigtigt koldt og vådt hele den
kommende uge. Jeg bad en stille bøn for, at dette ikke også galdt
norditalien.
Da jeg havde drukket kaffen, bestilte jeg 2 alpen semler til morgenmad og gik jeg ned til teltet. Det var lidt irriterende at jakken var så våd og mine shorts ligeså. Inde i teltet havde jeg heldigvis pumpet luftmadrassen op og bredt min sovepose ud, inden jeg gik op for at spise. Jeg fik placeret min oppakning i teltets ene side og bredt min jakke og mine shorts ud til tørre. Mine sandaler kom ud i forteltet. Jeg fandt drageløberen frem igen og fik læst en hel del sider i den, før jeg besluttede, at selvom det ikke var rigtigt mørkt endnu, så var det nok på tide at få sovet lidt. Udenfor regnede det stadig hæftigt og det larmede en del mod teltdugen. Jeg var dog positivt overrasket over teltet, som både virkede tæt og stabilt i den tiltagende vind. Det er købt hos Louis.de i Berlin og kostede en slik.
Mandag 24. juni
Jeg vågende, da jeg pludselig kunne høre nogen, som puslede ved mit telt. Nåede lige at vende hovedet, da posen kom ind under teltet. 2 dejlige og stadigt lune alpen semler, en form for rundstykker som er standard udgaven i sydtyskland og østrig.
Jeg kom op og fik øjne, spiste mine semler men gav mig ikke tid til at lave kaffe. Jeg havde jo hørt vejrudsigten, og lige nu regnede det ikke, så det var bare om at komme ud af dynerne og få pakket sammen tørt. Tørt er nu så meget sagt, men igen overraskede teltet mig. Det var forholdsvist let at få banket vandet af dugen, men det var alligevel langfra tørt, da det blev pakket sammen. Jeg fik hurtigt pakket maskinen og kørte så afsted mod Sölden.
Det regnede og var koldt og jeg havde ikke kørt langt, før jeg var nødt til at køre ind til siden af to årsager. For det første strejkede min GPS. Den kunne ikke finde vej til Idro. Det var som om der var for mange småveje og ingen store, så den fandt kun næsten derned, så frøs den. Jeg var derfor nødt til at finde min ipad frem og se på den, om jeg var på rette kurs. På ipad kunne jeg finde et mål på vejen, som lå noget nærmere og det ville Garmin gerne lave en rute til. Første årsag til stoppet var løst. Næste var at finde noget mere varmt frem at iklæde mig, og det unden at få alt min oppakning gennemblødt. Det gik og snart var jeg varm, både af alt besværet men også fordi jeg havde fået mere tøj på. Jeg kørte ind gennem dalen mod Sölden og snart havde jeg passeret byen op mod Timmelsjoch passet. Bjergene var flotte, iklædt nyfalden sne, som gik helt ned i træerne. Da jeg var nået op til betalingsstationen, lignede det almindeligt vinterføre i Danmark. Jeg spurgte manden i betalingsstationen, om det var OK at køre MC over passet i dag. Det forsikrede han mig. Da jeg var nået toppen, holdt jeg ind på en busholdeplads, for at fotografere min MC midt i alt det sne og is. Skal jeg være helt ærlig, så var det for glat til det var helt forsvarligt at køre over på 2 hjul som var det fjerneste fra vinterdæk, man næsten kan komme.
Da den øverste top var passeret, holdt jeg ind igen, fordi der var en smuk udsigt mod bjergtinder, som jeg på kortet kunne se, lå i Italien. Der var sne i små driver ud over vejen. Da jeg kørte videre, kom jeg til en tunnel. Jeg kunne se, at sneen føg ind i tunnellen, så jeg var lidt på vagt og havde sat farten helt ned, da jeg kørte ind i tunnellen. Det viste sig at være det rigtige valg, for inden i tunnellen var der første en snedrive på 30-40 cm i højden efterfulgt af noget halvfrosset smeltevand som gjorde vejbanen spejlglat. Vejen gik nedad, men heldigvis ikke så stejlt, men jeg kunne ikke bremse det mindste uden ABS gik helt amok. Da jeg kom ud af tunnellen, var det stadig meget glat og snevejret tog til igen. Det gik nu stejlere nedad mod et hårdnålesving. Jeg var ærligt talt lidt klam indvendig og kørte så forsigtigt jeg kunne frem mod hårdnålesvingen. Det gik fint, jeg kom rundt og efter et par hårdnålesving mere, var jeg kommet under den grænse, hvor nedbøren faldt som sne. 10-12 hårdnålesving længere nede mod dalen stoppede regnen og jeg holdt ind for at fotografere det flotte landskab.
Garmin førte mig herefter af veje, som jeg ikke tror, jeg kan genfinde på et kort, igennem en skov højt oppe i bjergene, af små grus og mudder veje, så BMW'en blev helt griset til. Da jeg endeligt kom ned til en lidt større vej, kunne jeg sætte farten lidt op. Jeg nåede til et dejligt udsigtspunkt, hvor der var udsigt over en smuk sø. Her standsede jeg og tog nogle billeder.
Da jeg kørte videre, og nåede ned til en skarp højrekurve, var der en P-plads lige efter kurven inden til højre. Her holdt den BMW som jeg havde mødt i Tyskland, da hegnet skulle vandes. De vinkede mig ind og jeg fik hilst på de to tysker, hvis navne jeg desværre har glemt i mellemtiden. De grinede og kunne også sagtens huske mig fra rastepladsen på den tyske motorvej. Jeg spurgte hvorfor de var holdt ind her. De fortalte, at de havde været på denne tur mange gange før, og dette sted, hvor der var en dør i klippen, lå en dejlig restaurant, hvor de plejede at spise frokost. De foreslog at vi kunne spise sammen. Det var jeg med på, jeg var ret sulten.
Restauranten var fin, maden smagte godt, men var lidt tysk, sikkert derfor de kunne lide den. Jeg fik en form for Knödel med spinat, hvor mine to nye venner valgte det store pølsebord.
Min ret smagte fint, så jeg var ikke misundelig på deres pølser.
De var på den første tur på den ny MC. Det var BWM R1200 C i den store udgave med kåbe og tasker. Jeg spurgte til hvordan den var at køre. De syntes den var meget komfortabel, men tung og langsom i bevægelserne, så ikke helt så underholdende som deres gamle MC, når det galt bjergkørsel. (den gamle var en aldrenen FZ750 fra Yamaha).
Det viste sig, at de også skulle til Idro søen, så vi aftalte at følges. Det blev dog svært, for selv om jeg kørte meget langsomt, så kunne de ikke hænge på, den var simpelt hen for træg og tung til de småveje vi var ude i. Jeg mistedet dem af syne og fandt kort derefter ud af, at jeg var kørt forkert. Jeg vendt om og nåede op til den rigtige vej igen. Jeg så dem dog ikke mere før et par dage senere. Snart var jeg nået ned til Idro og havde fundet campingpladsen.
Jeg havde ikke regnet med at være den første, som ankom, for jeg synes, at rejsen havde taget lang tid. Jeg fik udleveret nøglerne til de to ferielejligheder, som var bestilt til os.
På etagen ovenover, boede et tysk ægtepar. De kaldte mig op, viftende med en thermokande. Jeg var hurtigt bænket ved deres bord og havde varm kaffe i koppen. Det var dejligt, for turen havde ikke været varm. Snart kom konen også med både hjemmebag og købekage og en skål slik. Så kom manden farende med en tysk øl. Vi faldt hurtigt i snak, så de 2 timer som gik, før Palle og co. ankom, gik hurtigt. Tyskernes gæstfrihed ville ingen ende tage, så snart sad vi alle 8 oppe hos tyskerne og konen gik i fast rutefart mellem kaffemaskinen og bordet, så alle fik kaffe og kage samt en øl.
Vi takkede mange gange og gik efter en yderligere time neden under og fik pakket ud. Jeg slog mit telt op, så det kunne tørre. Der var en smule aften sol, men jeg ville lade teltet stå til næste formiddag, så jeg kunne pakke det helt tørt sammen.
Til aftensmad lavede vi en ordentlig portion pasta med kødsauce. Der var købt et større lager af øl ind også, så inden længe gik snakken lystigt. Tyskerne kom ned og smagte noget dansk øl også. Der blev udvekslet erfaringer med MC, HD action kamera, tøj, styrthjælme, fede veje og mange andre emner, som interesserer MC folket. Vi talte også om, hvor vi skulle køre hen dagen efter og blev enige om at køre mod vest op i bjergene.
Vi fik dejlige rundstykker til morgenmad, med både syltetøj, nutella, dejlig ost og varm kaffe. Det var hyggeligt at være så mange sammen om bordet.
Solen skillede og jeg fik snart pakket mit telt sammen igen, helt tørt. Jeg havde fået hele stuen i den ene ferielejlighed, hvor der var en stor sovesofa, som udslået, udgjorde en stor dobbeltseng. Jeg havde virkeligt fået sovet igennem om natten, som havde været meget stille.
To be continued
