 |
tekst |
|
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
|
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
Måtte lige have disse billeder af en Honda CD50. Sådan en havde jeg
selv, i lømmel alderen, men den var langt fra så flot som denne. Den så
helt ny ud, og jeg så da også, at de stadig solgtes i præcist denne
udgave i Yokohama. Pris ca 3000 kr. |
 |
|
 |
|
 |
Dejlig mad hos Kenji og Kimiko |
 |
|
 |
Billede fra Kenji og Kimoko hvor også Steen med hans søde familie var med. |
 |
Familiebillede hos Kenji og Kimiko. |
 |
tekst |
 |
Bigcamera butikken. Japanske butikker med elektronik kan ikke
sammenlignes med noget, som findes i Europa. De er simpelt hen så store
og har så stort udvalg, at det er svært helt at forholde sig til. |
 |
Mikkels nye ur fra Bigcamera butikken. |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
tekst |
 |
Mikkel og jeg tog på McDonalds medens Sari var til lægen. |
 |
En sød passager tog dette billede af os i lyntoget på vej fra Tokyo til Hakone. |
 |
På vej i bjergbane fra Hakone op på vulkanen. |
 |
På vej det sidste stykke fra Hakone og op på vulkanen med
svævebane. Da vi kørte ned igen senere på dagen, var vi sidste gondol
som fik lov. Det stormede så meget, så det var ret ubehageligt at sidde
i gondolen. Det svingede frem og tilbage, og man blev lidt nervøs for
om stål wirene holdt.
Det gjorde de selvfølgelig, så historien kunne blive fortalt. :-)
|
 |
|
 |
Efter besøget på vulkanen, var vi i et badeland, hvorfra vi
desværre ikke måtte tage billeder. Vi badede i chokolade og rødvind,
Sake og kulbad. Prøvede også noget vand som var så tungt, at vi flød
helt ovenpå som i det døde hav. |
 |
Klar til nøgenbadning i hotellets kælder. Det var selvfølgelig mænd
og kvinder hver for sig. Vandet var meget varmt, faktisk varmet op af
vulkanen som vi boede på.
Inden badet havde vi spist dejligt
japansk mad. Stedet var primært for japanske turister, så derfor var
maden ikke så turistet, som den kan være på andre hoteller.
Vi
ankom lidt sent, men nåede både at spise og bade, og min søde kone
bestilte massage til mig efterfølgende, ved en kinesisk dame. Det
gjorde ondt under udførsel, men det var dejligt bagefter.
Om
natten sov vi på futon'er, direkte på gulvet. I det tidlige morgengry
vågnede jeg, ved at jeg blev kastet op i luften. Det gav et ordentligt
knag i hotellet. Næste dag spurgte vi taxi chaufføren, om ikke der
havde været et jordskælv om natten. "Jo det havde der vist, men han
havde ikke bidt så meget mærke i det, for de havde en 5-6 stykker hver
uge. |
 |
Efter nøgenbadning kom ansigtsmaske. Sari skulle rigtig være fin i huden. |
 |
Familien med Mount Fuji i baggrunden. Kameraet stod på en sten, og
det ses tydeligt, at jeg var bange for, at mit hovede ikke kom med, så
jeg bukker mig lidt. |
 |
Oppe på en vulkan, hvor det sydede og boblede fra utallige
åbninger. Der var områder med adgang forbudt, hvor luften simpelt hen
var for giftig.
Vi købte æg, som var kogt i vulkanen. De var
helt sorte, men indeni var de normale, hvis ellers man synes et
overkogt æg er normalt. De smagte dog rigtigt godt. De var dyre, men
det skyldes nok, at det er tradition, at man spiser disse æg, når man
besøger dette sted. |
 |
udsigt fra nabovulkanen over mod Mount Fuji, som desværre her er delvist dækket af skyer. |
 |
Vi sejlede med nogle flotte skibe på søen ved Hakone, med fin
udsigt til flotte bjerge og hyggelig byer. Skibene lignede gamle
sejlskibe, men var helt moderne.
Vi havde stadig nogle af de sorte æg fra vulkanen, som vi spiste om bord på skibet. |
 |
Udsigt fra Søen ved Hakone ind mod et lille tempel. |
 |
Sidste billede fra Hakone turen. Mikkel var så syg så syg. Han ser også lidt mat ud på billedet, eller hva.
Om
natten sov han og jeg sammen, oppe på hylden i stuen, hvor der var en
seng. Han rejste sig og jeg spurgte om noget var galt. Nej, sagde han,
men lidt efter kunne jeg høre, at han var rigtig dårlig.
Derfor
var vi dagen efter til lægen, men det kostede jo direkte i receptionen
og de kunne ikke tage kredit kort. Derfor havde vi hverken sedler eller
mønter tilbage, efter det lægebesøg. |
 |
Afslapning hos Kenji og Kimiko efter en dejlig tur til Hakone. |
 |
Et blik fra bilen op mod Kenji og Kimikos lejlighed, da vi kørte i
taxi mod Yokohama station. Dette var efter en lang og sej kamp med at
få slæbt alle kufferter mv. fra vores lille lejlighed og ned til en
station.
Vi kunne ikke købet billet til bussen, for de tog ikke
kreditkort. Vi havde ikke kongens mønt. Endeligt var der en taxi
chauffør, som forbarmede sig over os, og havde mulighed for vi kunne
betale med kreditkort i taxi.
Han grinede godt, da vi skulle have plads til os alle 5 og alt vores oppakning.
På
bagsædet sad Julie, Tamaki, Sari og Mikkel. Oven på dem en hel del af
vores tasker. Foran sad Claus mad så mange tasker ovenpå, så det var
rigtigt svært at se ud af forruden, men alligevel nok til at kunne
fotografere op mod lejligheden. |
 |
Mikkel var så syg så syg, og det var Sari også. Derfor var vi taget
i lufthavnen om aftenen, før vi skulle rejse hjem, og fik et værelse
der på hotel.
Da vi havde fået værelset, gik vi ud af hotellet
igen, for at få noget at spise. Der var en nærliggende nudel bar, men
Sari og Mikkel skulle mod sædvanen slet ikke have noget som helst.
|
 |
|
 |
Julie og Motoi var i betydeligt bedre humør på hotellet, end Sari
og Mikkel, som begge var syge. Julie og Motoi pjattede og legede hele
aftenen, inden vi gik i seng. |
 |
|
 |
Næste dag i lufthavnen, var Motoi og Julie stadig helt
uadskillelige. De pjattede og Julie lod falde en tåre, da vi endeligt
måtte sige farvel til Motoi. |
 |
|
 |
|
 |
|