Kort dagbog over turen.
Da vi ankom, bad vi om en plads, hvor der var lidt skygge, men
gerne med morgensol, så man kunne gå ud af vognen til morgenmaden og
blive varmet lidt igennem. Vi fik en plads bagerst på pladsen, lige
hvor stien går fra pladsen og ned til stranden. Det var også lige ved
fastliggerne, hvilket vi ved andre lejligheder har haft ikke så gode
erfaringer med. Det skal siges, at fastliggerne i Kulhuse ikke havde
det mindste imod en familie på camping en forlænget weekend. Faktisk
kom vi hurtigt i snak med naboerne, som viste sig at være rigtigt rare.
Allerede da vognen skulle skubbes ind, kom de løbende og gav en hånd.
Vi overvejede kort, om vi ville have forteltet op.
Beslutningen blev nej, det var vist ikke nødvendigt, da vejret så ud
til at ville være med os.
Vi gik en tur ud på "klinten", da Claus kunne huske fra barneårene, at
der var sjovt at løbe. Der var dog rendt meget vand af åen siden og nu
var det helt groet til. Derfor galdt det hurtigt om at finde den
letteste vej ud igen, så alle kunne bevare det gode humør.
Da
vi om tilbage til pladsen, var vores nabo, Ole, kommet. Han kørte en
stor Suzuki. Claus var straks ovre og tale med ham, og det blev til en
lang snak, medens Julie utålmodigt måtte vente på at komme ned på
stranden. Ole bor på Bornholm, men holder af at campere i Kulhuse, så
ofte han kan få tid til det. Han kører oftest på MC fra Bornholm.
Herunder ses Tamaki som
også afventer, at Claus bliver færdig med al den MC snak.
Endelig
kommer vi ned til en dukkert. Det er det skønneste vejr. Jannik er
kommet i mellemtiden, og vi drikker kaffe på stranden. Jannik og Claus
tester kamera indstillinger for bedst muligt at kunne fotografere den
nedgående sol. Vejret, ja det var helt stille. Børnene begyndte at
fange efter krabber og Julie bestilte et krabbenet til dagen efter.
24. juni
Vi stod tidligt op og spiste
dejlig morgenmad i solskinnet foran vores lille campingvogn. Julie og
Claus tog en hurtig dukkert i fjorden, hvorefter vi pakkede cyklerne og
cyklede mod færgehavnen. Vi tog den lille antikke færge over fra
Kulhuse til Sølager. Herfra cyklede vi ind til Hundested. Først tog vi
til Lynæs havn, hvor vi spiste dejlige fiskefrikadeller og kiggede også
ind i en marine shop, som havde nogle dejlige, men dyre, campingstole.
Derefter cyklede vi videre ind i centrum af Hundested, fik en is og tog
derefter en dukkert ved den strand, som ligger lige nord for havnen.
Her var dejlige bølger og vandet var mere havsalt end inde i fjorden.
Vi mødte vores naboer, Helge og Inge, som var der med deres datter
hendes barn.
I Hundested ringede vi til
Claus forældre, Else og Arne, og
hørte om
de ikke ville køre til Kulhuse og spise med. Det ville de godt. Det
varede ikke længe, efter vi var tilbage på campingpladsen, før de
dukkede op. Vi havde dog det problem, at vi ikke måtte anvende kulgrill
grundet brandfaren. Derfor måtte vi bruge en elektisk grill, som tog en
evighed om at blive varm. Maden var dog dejlig, og vi nåede at blive
ritigt sultne. Claus gik ind i vognen, for at hente en øl. Han syntes
det lugtede brændt. Det viste sig, at det stik i vognen, som vi havde
brugt til el grillen, slet ikke var i stand til, at levere så meget
strøm, uden at blive meget varm. Det var vist i sidste øjeblik, at det
blev koblet fra. Derefter, da grillen kom over i et andet stik, gik
tilberedningen en smule hurtigere.
Senere
ringede Henrik Lassen og hørte, om de ikke lige måtte komme forbi og
hilse. Det kunne de selvfølgelig sagtens. De havde Lukas med sig. Vi
gik ned til fjorden alle sammen. Lukas og Julie badede sammen og vi
andre sad og så på. Der blev fanget mange krabber denne aften og den
var lige så smuk som aftenen før. Claus havde brænder, vand og bønner
med ned på stranden, så inden længe havde alle en kop kaffe i hånden.
Det var en meget hyggelig aften.
25. juli
Næste
morgen tidlig, gjorde vi klar til at cykle gennem Nordskoven og ind til
Jægerspris. Det viste sig dog hurtigt, at vejen var længere en
forventet, godt hjulpet af, at Claus, som skulle finde vej, ikke
lykkedes så godt med dette. Tamaki havde et styrt på sin cykel og slog
i den forbindelse sit ben og sin mave. Derfor blev vi enig om at finde
den hurtigste vej tilbage. Det var også svært, for vi havde ikke et
ordentligt kort over skoven, så vi kørte og kørte, og fandt endeligt
strandstien, som vi oprindeligt skulle have fulgt, for at komme til
Jægerspris. Nu kørte vi så blot mod nord igen. Undervejs så vi
Kongeegen, som er det ældste levende egetræ i skandinavien. Træet har
dog i dag svært ved at overleve, for dette stykke skov er drænet, for
at sikre vækst til de ny trær, som derfor tager lyste fra kongeegen.
Kongeegen er ikke så højt. Den oprindelige stamme er hul, så det ligner
lidt, at det består af flere småstammer i ring, hvorfra der stadig er
grene med friske egeblade.
Denne
aften kom Lise på besøg. Hun havde sin hund "Molly" med sig. Det var
også hyggeligt. Molly elsker vand og at løbe efter bolde, så det fik
den også lov til nede på stranden. Vi fik drukket lidt godt øl ved
vognen.
26. juli
Næste
morgen var det tid til at pakke sammen og køre hjem til Hillerød igen.
Vi fik dog en hurtig morgendukkert først. Hjemturen gik fint og mandag
var det på arbejde igen. Dejlig miniferie.
