Aftenen før vores ferie kom Claus og Tamaki med dynerne under armen. De skulle overnatte hos os, da vi skulle starte tidligt næste morgen.
Da klokken var 7 den 5. marts, kom Lise for at køre os til lufthavnen, og et par timer senere lettede flyet med kurs mod Rom.
Den med spænding ventede ferie var begyndt.
Vi landede i Rom ved middagstid og blev i lufthavnen straks prajet af en taxachauffør, der ville køre os til hotellet. Og så gik det ellers i flyvende fart mod Rom og efter en halsbrækkende tur med overhaling både højre og venstre om, nåede vi hurtigt vores hotel ”Kristi” på Via Collina.
Vi blev installeret og værten fortalte os om et godt spisested i nærheden. Det var også rigtig dejlig mad, og da vi skulle gå, gav han Tamaki og mig hver en hvid rose. Nu var det blevet regnvejr, men det skulle ikke forhindre os i en tur i de romerske gader. Vi gik mod den Spanske Trappe, og på vejen måtte vi stå i ly for regnen.Vi opda-gede, at der i den port vi stod i, var indgang til et museum med papirmodeller af kendte modeskaberes kreationer og tegninger til smykker og meget andet interessant. Vi fort-satte mod den Spanske trappe, hvor der til trods for regnvejret var mange mennesker. En tur ad Via Condotti og små sidegader blev det til, og Tamaki fandt en smuk frakke, som hun købte.
Vi vågnede til en klar mørkeblå himmel og solskin. Klokken 8 præcis kom Claus og Tamaki til vores værelse, og vi begyndte vores tur mod Peterskirken, som var vores første mål.
Efter en hurtig morgenmad på en lille cafe, gik vi igen til den Spanske Trappe og videre ad Via Condotti, den mondæne forretningsgade, til Tiberen, som vi fulgte til Ponte sant´Angelo, den smukke bro, som går over Tiberen til Engelsborg.
Vi fortsatte dog straks mod Peterskirken, da vi ville nå at se det Sixtinske kapel, før det luk-kede kl.12.
Vi måtte hele vejen uden om Vaticanmuseet for at komme til indgangen.
Det blev en lang og fantastisk tur gennem de smukke sale med tusindvis af kunstværker, inden vi nåede Det Sixtinske Kapel med Michelangelos dommedagsbillede og det smukt bemalede loft med bl.a. Skabelsen.
I det Sixtinske Kapel holder konklavet til, når de skal vælge ny pave, og kandidaterne kommer først ud igen, når de er enige om pavevalget.
Derefter gik vi ad andre sale hele vejen tilbage til udgan-gen og videre til Peterspladsen, hvor vi måtte stå i kø for at komme ind i kirken.
Det gik dog forholdsvis hurtigt, for kirken er enorm stor, kan rumme 66000 mennesker.
Og hvilken oplevelse, det var fantastisk.
Kirken er så stor, at man ikke fatter det, og så rigt udsmykket.
Vi så Michel-angelos Pietá, det havde jeg glædet mig meget til.
Han var kun 22 år, da han skabte kunstværket.
Højalteret over Pe-ters grav er kronet af den kæmpestore kuppel (133m).
Man taber helt mælet over alt det fantastiske i verdens største kirke.
Vi så bronzestatuen af Sct. Peter, dåbs-kapellet og den hellige dør, der kun åbnes hver 25. år i forbindelse med jubilæet.
Turen op i kuplen valgte vi fra, da vi skulle stå i kø i flere timer for at komme derop.
Da vi havde set os mætte på Peterskirken og også set Svejtsergarden udenfor, fandt vi et hyggeligt lille spisested i nærheden, og derefter fulgte vi den store mur med indvendig passage fra Vaticanet til Engelsborg.
Engelsborg var også en stor oplevelse.
Vi travede op ad den snoede vindelgang til terrassen på toppen.
Og hvilken udsigt over Rom, det var helt fantastisk.
Efter Engelsborg vandrede vi videre over Tiberen og gen-nem Roms hyggelige gader til Piazza Navona, hvor vi satte os på kanten af et af de 3 smukke springvand.
Vi havde købt noget hvidvin på karton, som vi drak medens vi så på det pulserende liv på denne smukke plads.
Claus og Tamaki skulle lige prøve en kendt is, som skulle være den bedste i Rom, og imedens gik Arne og jeg omkring på pladsen og var en smut inde i kirken San Agnese in Ago-ne.
Piazza Navona er et sted hvor både romere og turister mødes, og vi så forskellige gadeoptrædende.
Der var en hyggelig atmosfære.
Vi gik videre til Pantheon, hvor vi desværre ikke kunne komme ind, da der skulle være en speciel messe, så det ville vi tage en anden dag.
På Piazza della Rotunda uden for Pantheon var der en demonstration med bannere og mange mennesker.
Vi har læst, at i Rom har hver dag sin demonstration.
Vi fandt et hyggeligt spisested og derefter på vejen tilbage til vores hotel, kom vi forbi romernes yndlingselefant med en egyptisk obelisk på ryggen, lavet af Bernini.
Den står foran Santa Maria Sopra Minerva kirken.
Derefter gik vi på ømme fusser tilbage til vores hotel.
Vi havde regnet ud, at vi havde gået over 20 km den dag.
Vi startede igen kl.8 præcis og denne dag ville vi til Colosseum, Forum Romanum m.m.
Efter hurtig morgenmad på vejen, gik vi til Piazza della Repubblica, en stor flot plads med Najadespringvandet.
Vi gik videre ad små gader og op ad en masse trapper, og så var vi ved San Pietro in Vincoli kirken (betyder sct. Peter i lænker), hentyder til de lænker, om Sct. Peter var lagt i, og som smeltede sammen med dem, han lå i i Rom.
De opbevares i et skrin under højalteret.
I kirken kunne vi se Michelangelos kendte statue af Moses, et af hans hovedværker.
På vej mod Colosseum kom vi forbi en gadekunstner, som skar de smukkeste figurer af gulerødder og andre rodfrugter bl.a. guldfisk og roser.
Stadig gennem Roms små gader og smukke pladser, og nu lå Colosseum lige foran os.
Det er kolossalt – 186 m i længden og 48,5 m højt.
Det havde plads til 50.000 nummererede siddepladser og 5000 ståpladser.
Der var 66 nummererede porte derind.
Det blev påbegyndt af kejser Vespasian i år 72.
Det var de mest uhyggelige og babariske kampe, der udspilledes her, hvor slaver blev oplært til gladiatorer og kæmpede til døden.
Gladiatorkampene blev forbudt i af kejser Honorius i år 404.
Udenfor Colosseum så vi Konstantins triumfbue, også et fantastisk bygningsværk.
Vi gik gennem buen og satte os i solen og spiste ost og pølse, og drak vin til.
Medens vi sad der, kom en deling romerske soldater og lavede eksersits lige foran os, meget malerisk.
Nu gik vi videre til Palatinerhøjen, det var det skønneste vejr, og vi nød at gå rundt og tænke på alt det, som havde været i fortiden.
På Palatinerhøjen boede de rige, medens alle kunne færdes i Forum Romanum.
Vi gik mange timer blandt de spændende ruiner.
Så gik vores fodtur videre til Capitol, som husede Roms administration, og til Piazza del Campidoglio.
Michelangelo fik til opgave at flytte rytterstatuen af Mar-kus Aurelius fra Lateran kirken til pladsen, og den lejlighed gav mulighed for hans storslåede udbygning af pladsen og de tre paladser, der omkransede den skønne plads.
Så fortsatte vi til Piazza Venezia – Roms hjerte.
Pladsen domineres af det enorme Viktor Emanuel monument, også kaldet ”fædrelandets alter”.
Det er fra 1800-tallet og er verdens største marmor monument.
Rytterstatuen af Vik-tor Emanuel 2. er samtidig verdens største rytterstatue.
Vi gik alle ind i monumentet og så nogle museumssale og balkonen, hvorfra Mussolini holdt sine taler.
Arne og jeg ville gerne helt op på toppen, og tog elevatoren op.
Vi fik endnu en fantastisk udsigt over Rom.
På vej videre så vi de smukke ruiner af Foro Triano.
Nu gik vi til Palazzo Quirinale, et af Italiens smukkeste paladser.
Der boede tidligere paverne, men siden 1947 har Italiens præsidenter boet her.
På Quirinale-pladsen står en stor obelisk og to kæmpestatuer af Castor og Pollux med stejlende heste.
Det begyndte så småt at mørkne, men vi ville gerne se Trevi fontænen, og vi kastede alle mønter i fontænen for at sikre at vi igen kommer til Rom.
På vej mod vores hotel var det blevet mørkt, og det var også en oplevelse at se Rom ved nat.
Vi kom til Piazza Barberini med Tritonspringvandet, som var belyst.
Derefter gik vi tilbage til hotellet.
Endnu en vidunderlig dag med sol, klar blå himmel og masser af oplevelser.
Arne og jeg var trætte, vi var også forkølede, så vi spiste ost og brød og drak rødvin på hotelværelset, mens Claus og Tamaki fandt et hyggeligt spisested, som de havde fået anbefalet hjemmefra.
Som de foregående dage start kl. 8, igen med sol og blå himmel.
Denne dag gik mod nord fra vores hotel og kom til Villa Borghese parken.
Vi gik en dejlig tur der, og kom bl.a. til en yndig sø med et lille tempel til ærer for lægeguden Æskulap.
Vi fortsatte gennem parken til Piazza del Popolo.
Midt på pladsen står en stor obelisk, som har stærk relation til den danske arkæolog Georg Zoëga, som var med til at tyde hieroglyfferne.
Obelisken blev hentet i Heliopolis i Egypten af kejser Augustus omkring år 0 i vores tidsregning.
En af Roms porte står ved indgangen til pladsen og der er også tre kirker, hvor vi kun nåede at se den ene.
Vi gik ind mod byen ad Corsoen, som går i lige linie fra Piazza del Popolo til Piazza Venezia.
Det var spisetid og i det fine vejr kunne vi spise på en fortovsrestaurant, hvor vi hver fik en stor pizza.
Vores næste mål var kirken Santa Maria in Cosmedin, hvor vi alle måtte stikke hånden i ”Sandhedens mund”, med fare for at den ville blive bidt af, hvis vi talte usandt.
Vi så også kirken, noget mere spartansk end de andre kirker, vi havde set, men med et smukt mosaikgulv.
Udenfor satte vi os på en bænk ved et springvand og et Vesta tempel.
Vi gik igen forbi Capitol og smuttede op på pladsen for at se Statuen af Romulus og Remus, som dier ulvinden.
Romulus regnes for Roms grundlægger.
Næste mål var Pantheon, som vi ikke fik set tidligere.
Det var et imponerende bygningsværk og den bedst bevarede bygning fra det gamle Rom.
Pantheon blev opført i år 27 f.kr. og navnet Pantheon betyder ”alle guders tempel”.
Vi var meget betaget både af bygningerne udvendig og indvendig.
Marmorgulvet var det originale og over 2000 år gammelt.
Konstruktionen af kuplen var helt fantastisk med samme diameter og høj-de på 43,3 m.
Eneste lyskilde er øjet, en cirkelrund åbning i kuplens top.
Kuplens er opbygget med lettere og lettere materialer jo højere man kommer op, og den byggemåde har jo vist sig at holde i 2000 år.
Flere konger er begravet i kirken.
Endnu en spændende dag er til ende.
Arne og jeg tager en taxa tilbage til hotellet og senere kommer Claus og Tamaki og tager Arne med ud at spise på vores ”første” restaurant i Rom.
Jeg bliver des værre nødt til at gå i seng med feber.
På dagen hvor vi skulle hjem til Danmark, var vejrguderne ikke med os.
Det var blæst og regn og koldt.
Vi forlod hotellet ved 9-tiden og gik mod Termini Hoved-banegården for at opbevare vores bagage.
Vi ville den sidste dag se Roms domkirke Basilica San Giovanni in Laterano.
Da vi var kommet halvvejs måtte vi i ly for regnen og fandt nogle butikker, hvor vi kiggede på kjoler og ure, og Claus købte et dejligt ur.
Vi spiste en skøn middag på en restaurant, som Claus og Tamaki havde fået anbefalet.
Nu havde vi fået varmen, og seje, som vi er, besluttede vi at vejret ikke skulle forhindre os i at se kirken.
Det blev en tur med regn og blæst lige imod, og rundt på gaderne flød det med ødelagte paraplyer.
Vi så kirken og den var smuk.
Der står 12 apostelstatuer og alteret siges at rumme Peters og Paulus hjerneskaller.
I apsis står Roms bispestol, og når en ny pave er kronet, går hans første færd uden for Vaticanet til Lateranet for at tage kirken i besiddelse.
Vi var en smut ude i klostergården, som er smuk og fredfyldt.
Nu var det tid at hente vores bagage og tage ”Leonardo da Vinci” toget til lufthavnen.
Efter en halv times forsinkelse lettede vi med kurs mod Danmark, hvor vi landede lidt før midnat og blev hentet af Lise.
Det havde været en fantastisk ferie.
