Jeg købte denne af min nabo, Hr. Bruun, da jeg var 17 år. Der nåede aldrig at komme nr-plader på, men jeg kunne jo ikke dy mig, så afprøves, det skulle den. Jeg husker det som om, der var vildt meget energi i den, men det var der nok ikke. Jeg havde jo kun en knallert som reference. Den kastede glødende "månegrus" ud af udstødningen, som i mørket lå og glødede i en streg efter hvor man havde kørt.
Denne købte jeg fra ny af fra MC-hjørnet i Valby. Jeg byttede med min Ford Escort 1,3 MkII. Jeg var meget glad for denne MC, den kørte godt og var meget øknomisk. Jeg var blandt andet i Rørvig med min gode ven Per Tversted, hvor vi også var lidt ude i terrænet, og her var det også ganske god. Jeg blev dog hurtigt træt af der ikke var kræfter nok, så jeg brændte varm på en større model hos Tåstrup MC.
Denne byttede jeg mig til for min CB250RS hos Tåstrup MC. Jeg blev aldrig rigtigt glad for denne MC, der var for mange problemer, men den var nok også for slidt og gammel da jeg købte den. Ventilerne blev ødelagt, så jeg måtte have motoren ud af stellet, købe nye udstødningsventiler, slibe dem alle, skifte knastkæde, og samle det hele igen. Jeg endte med at forære denne MC til min ven Henrik Andersen, som senere fik gjort den rigtig smuk med ny CB650 motor og ny lak.
I den tid, hvor jeg havde CB500F, manglede jeg noget at køre i om vinteren, så jeg anskaffede mig en fin nyrestaureret MZ250, som jeg købte af en østtysker som boede i Skovlunde. Den kørte rigtigt fint, men endte sine dage som det ses på billedet, i mit først MC-uheld.
Denne købte jeg fra ny fra en Honda forhandler på Gl. Køge Landevej i Valby. Den var rigtigt fed at køre på. Desværre blev jeg torpederet bagfra af en Toyota Celica på motorvejen, på vej hjem fra grøn koncert i Valby idrætspark. Heldigvis kom hverken Henrik, som sad bagpå, eller jeg selv til skade. Den blev repareret og jeg havde den vel ca. 2 år. Den var meget trofast, små problemer og mange glæder, en MC jeg kunne finde på at købe igen. Kan varmt anbefales til nybegynderen eller den som vil pendle. Jeg gætter på, at sådan en, med den rette pasning, kan køre mindst 180000 km.
Denne byttede jeg mig til fra min gode ven Palle O. Nielsen. Han skulle ud og købe noget nyt, og mente at det var lettere at lade min forholdsvis ny Honda indgå i en handel, og jeg var brændt håbløst varm i Palles flotte BMW, så den måtte jeg eje. På den har jeg kørt de indtil nu længste MC-tur. Den første tur til Gardasøen med min søster bagpå, den næste tur til Utiel ved Valencia i Spanien med min xkone Jinnie bagpå.
I en eller anden febervilelse kom jeg til at bytte min dejlige R 75/5 med en gammel veteran BMW, som var en ombygget BMW med sted fra 1938 og motor fra Krigsmaskinen R75. Den havde både forgear og gearstang, og havde så masivt et træk fra næsten ingen omdrejninger, at den snilt kunne startes i 4. gear, selv med en bag på. Da jeg havde ejet den i 14 dage (og heldigvis ikke nået at omregistrere den endnu) fortrød jeg, og ringede til ham fra Jægersborg, som jeg havde byttet med. Der lød et lettelsens suk i den anden ende af telefonen. Modparten så meget frem til at få sin gamle BMW igen, for sådan noget nymodens noget fra 1971, det passede ham vist ikke. Egentlig var det en fed motorcykel, men først når jeg bliver 75 år.
Denne lille dejlige MC købte jeg for en slik (2800 kr) fra en mand i Vanløse. Den var 2 cylindret og var et rent orgie i omdrejninger. Den kunne køre ca. 100 km/t, men hvis man hold den til 75-80 km/t kørte den 40 km/l. Den var let og blev ofte forvekslet med en knallert. Alligevel har jeg kørt mange ture med min xkone bagpå på den, og jeg synes den var god og driftsikker. Der var 2 ankepunkter på den, det ene et svagt lysanlæg og det andet en svag tromle forbremse.
Denne MZ var jo næsten ny, og jeg var faktisk ret glad for den. Jeg købte den i 1993, medens jeg stadig boede i Hillerød. Der var rigtigt komfortable fjedre på den, men jeg havde problemer med tændingen i fugtigt vejr, hvilket bevirkede at mit udstødningsrør eksploderede i rundkørslen ved Allerød Station, så fløjten røg helt op på banelegemet. Manden i folkevognen bagved så meget chokeret ud. Jeg fik også lavet et styrt på denne MC ved Bastrup Sø, hvor jeg lagde mig ned i glat føre, og endte natten på intensiv på Hillerød Sygehus, heldigvis uden der var sket noget alvorligt. Efter den ulykke glædede jeg mig til at få den solgt, og svor, at efter 2 MZ ulykker, ville jeg ikke have sådan en mere. Jeg fik den dog først solgt, efter jeg var flyttet til Brøndby i 1994.
Denne MC fik jeg meget billigt. Jeg købte den i Frederiksværk for 1200 kr. Den lød som en mejetærsker og jeg fik en mærkelig forklaring om, at motoren havde været skildt ad i hoveddelene, og at der var skiftet knastakselkæde og ventiler. Noget måtte de da have glemt at samle korrekt. Jeg kørte forsigtigt tilbage til Brøndby på den. Så hev jeg motoren ud og kunne konstatere, at jeg var mere end almindeligt heldig, for der var ingen kædestrammer til den ny knastkæde. Jeg tog ingen chancer og købte en ny knastkæde. Den blev monteret efter alle kunstens regler. I de medfølgende papkasser fandt jeg en helt intakt knastkæde strammer, så de må have glemt at montere den selv. Derefter kørte maskinen fint, og havde en dejlig lyd. Den blev brugt til og fra job Brøndby-Farum Kaserne. Jeg lånte den et par år senere til min ven Henrik, som fyrede godt op under den, så den smed en plejlstang ud gennem motorblokken på Gammel Køge Landevej. Det blev dødsstødet.
Denne scooter var virkelig sjov at køre. Der var rigeligt med kræfter i den, til at kunne køre rigtigt spændende i en by. Den kørte ikke så langt på literen, to-takter som den jo var, men sjov det var den. Gode sving og bremse egenskaber. Der var en dag hvor Tamaki og jeg kørte ind til vores foretrukne pakistanske spisested på vesterbro i dejligt solskin. Vi spiste godt og fik snakket en del med værten. Da vi skulle til at hjem, kom der sorte skyer på himlen, og da vi kørte hjem i vores sommerjakker, stod regnen ned i stolper, og det blæste bravt. Der var intet sted, hvor vi var tørre, da vi kom hjem, så vi afsluttede seancen i et varmt karbad, for ikke at redde os en sommerforkølelse. Hvis det ikke var for vores miljøbevidste tider, så kunne jeg anbefale denne scooter varmt, men ærligt talt, den er jo en omkørende miljøbombe, so forget it, it does not fit in for the years to come from 2010.
Dejlig maskine som jeg købte sommeren 2003. Den kørte godt og trofast, og jeg fik en helt del ture til Jylland på den. Dejlig lyd, men denne var ikke i så god stand, som den gamle R75/5 beskrevet længere oppe. Mod slutningen i min periode som ejer, svigtede den mig, jeg gik i stå nær Nyborg, og måtte lokke vores nyansatte salgschef til at smide nathuen og komme ud på motorvejen med noget værktøj og en lygte (jeg havde jo ikke forberedt mig på en BMW kunne gøre knuder, dette var uvant). Det viste sig, at det rum hvor platinerne sidder, var helt oliefyldt, da pakdåsen lige bagved platinerne var gået. Jeg tømte for olie, satte to pinde i under dækslet, justerede platinerne til lidt større afstand, trykkede en gang på knappen, så startede den. Jeg takkede salgschefen mange gange, og fortsatte mod Sjælland, med helt lyserøde udstødningsrør. Samme efterår, da vi skulle lukke bakken, var vi kommet så langt bagud i køen, at alle MC'er omkring os på skift fik motorstop. Det stank af kølervæske og overophedet olie. Jeg holdt selv ind til siden, og kunne mærke varmen fra min egen maskine. Efter den tur, blev jeg aldrig helt tilfreds med den igen, og solgte den (heldigvis til en acceptabel pris) via den blå avis, til en lille frisk ældre herre fra nordjylland. Jeg har mange gange siden tænkt over, hvordan han ville køre den, for nå jorden, det vurderer jeg umuligt.
Inden jeg solgte min R80/6, havde jeg købt en nyere BMW, nu en firecylindret. Det var noget helt andet, jeg savnede bokserlyden, det virkede som om den hele tiden havde 10000 omdrejninger for meget (ifølge lyden), men omdrejningstælleren fortalte om færre, end jeg var vant til i forhold til hastigheden. Denne MC har jeg endnu, og er meget glad for den. Jeg har haft en dejlig tur til Sverige og Norge med min søn Mikkel bag på. På trods af dens mange flere kræfter end boxerne, er denne mere sparsommelig med brændstoffet. På en tur til Berlin kørte jeg lige omkring 20 km/l hele vejen frem og tilbage. Den bremser skønt, bortset fra ABS systemet, som må være version 0, det har en meget lav frekvens i sin virkemåde, så det virker bestemt ikke som en snurren, snarere som en form for stødbremsning. Det virker dog efter formålet, for det har reddet mig engang en bil pludselig ville starte fra en kantstensparkering, lige ud foran mig. Man kan jo ikke styre og bremse samtidig, men det kunne jeg næsten, og endte i midterrabatten på Jægersborg Alle, uden at have ramt noget. Det er en herlig langtursmaskine, men den daglige kørsel til og fra job giver ømme håndled, da man befinder sig bedst fra 100 km/t og op på denne maskine.
Senere, i 2012, fik jeg hævet styret med et styrforhøjersæt fra Biltema. Det betød, at jeg måtte fjerne afdækningen over styret, for tændingslåsen sidder i gaffelbroen, og ellers skulle je stikke nøglen ned i et dybt hul, for at få den i tændingslåsen. Med det forhøjede styr blev maskinen fantastisk. Jeg har kørt helt til Nordkap på denne, uden væsentlige gener i håndled. Dog er gashåndtaget lidt stramt, så gashånden var lidt medtaget. Dette løstes delvist af en anordning, også fra Biltema, hvor man kan bruge håndroden
til at holde gassen frem for hånden.
Nu i september 2016 er jeg ved at sælge motorcyklen til en ung gut, som netop har fyldt år og må køre en større MC. Jeg er sikker på, han vil få mange gode km på cyklen.
Den havde kørt 12.000 km da jeg købte den og nu har den kørt 94.000 km.
Denne MC købte jeg mest for sjov. Jeg ville efterkontrollere om de kinesiske maskiner virkeligt var så dårlige som skrevet i mange annoncer. Min konklussion, afhængigt af ens behov, så kan svaret være ja eller nej. Min Raptor kunne køre 30 km/l, meget støjsvag pånær en åndsvag lyd, når den blinker. Man sad lavt og dårligt, men det tror jeg også man gøre på en japansk soft chopper. Dækkene var gode i tørvejr, men ualmindeligt elendige i regnvejr, det føltes som at køre på islag. Den brugte næsten igen olie, og selvom ventiljusteringsintervallerne var korte, skulle den aldrig justeres. Alt hvad der var lavet af gummi, havde en begrænset levetid, f.eks. indsugningsrørene fra karburatorerne til topstykket. Derfor kom den til at suge falsk luft, så den ikke kunne stå i tomgang. Det ordnede jeg med noget gummi englehud. Faktisk virkede den udmærket som transportmiddel, da jeg har en stærk ryg, men da jeg købte den for sjov, syntes jeg efter 8000 km, at det var sjovt at komme af med den igen.
Dette er lige maskinen for mig, især til og fra arbejde. Den var billig, men er også noget slidt. Fantastisk siddestilling, fantastisk motor, fantastisk praktisk, ikke særlig pæn, ikke særlig meget personlighed, tysk og effektiv, har aldrig driftstop (lige som sin storebror K100RS som jeg jo stadig også har). På en tur til Jylland er denne fin, hvis man ikke ønsker at køre meget hurtigt. Den er ualmindeligt økonomisk af en 750 ccm at være, over 22 km/l på en langtur. Hvis man ikke køber en MC for at stå og se smart ud, når man låser den op på rådhuspladsen, men køber den til det daglige kørselsbehov, kort eller langt, og en ferietur i ny og næ, så er der ikke en MC jeg hellere vil anbefale, end en K75. Det kommer til at tage en rum tid, før denne bliver skiftet ud. Det gjorde det ikke alligevel, for min gode ved Jannik havde en stor lyst til også at køre med BMW rækkemotor, så han har lige købt denne MC af mig.
Denne lille maskine købte jeg i det sene forår 2010. Jeg havde lyst til at køre lidt veteran igen. Når man kører på sådan en, vender det grå guld sig om, når de hører den, mest selvfølgelig mændene. De vil alle gerne fortælle, at de engang havde sådan en selv. Det kan der jo være en hel del sandhedsværdi i, alt det der ialt blev lavet flere hundrede tusinde af disse små 250 ccm fra BMW i årene efter krigen og op til midt i tresserne. Min er fra 1953. Den kan ikke køre hurtigere end ca. 80 km i timen, så man skal have god tid, men så er den til gengæld også dejlig hyggelig at køre på. Da jeg fik den, havde den en del problemer med at lade. Jeg har siden trukket et helt nyt ledningsnet og skiftet alle pærer pånær forlyset til LED typen. Derudover har jeg købt elektronisk laderelæ til den, så nu er der ikke flere lade problemer. Hvor længe jeg beholder den er jeg ikke sikker på. Jeg har nemlig besluttet at tage sidevognskørekort, så måske bliver den byttet ud mod en med sidevogn, i så fald skal det være en boxer.
2011-11-14 Har talt med Uli's motorradladen. De tilbyder en ombygning, så den kan bringes til at køre 100 km/t for 4.500 DKK, jeg overvejer kraftigt.
Ombygget med nyere tank, kåbe og udstødninger. Jeg købte denne, efteråret 2010, uhørt billigt i Odsherred. Den kørte rigtigt fint. Da min gode kollega Lars Skjærlund gerne ville ud og køre BMW igen efter mange års stilstand, tilbøde jeg ham motorcyklen til min indkøbspris + de få udgifter jeg har haft, for at få den køreklar. Lars har den nu, og er rigtigt glad for den.
Som han siger, den kører rigtigt godt, langt på literen, og så koster den under 600,- DKK om året i forsikring+vægtafgift, fordi den er veteran.
Denne fine maskine købte jeg i Lyngby. Den har dog voldt mig nogle kvaler, for der var nogle overraskelser gemt i købet, bla manglede kardanrøret olie. Den er dog OK nu og jeg er begyndt at være rigtig glad og tilfreds med købet.
Skal jeg til Nordkap igen, tror jeg det bliver min hvide K100RS som valget falder på, men til almindelige ture i det fynske og jyske til kunder og andet godtfolk, er denne rigtig fin. Den er ej heller så varm at køre på, som K100RS, lige pånær underbenene, som jo af naturlige årsager sjældent fryser til på en boxer.
Jeg købte motorcyklen lige inden sommerferien, altså ultimo Juni 2015 og her i skrivende stund ultimo August har jeg kørt 2600 km på den. Den har lige rundet 80.000 (på færgen fra Orø til Holbæk).
Taskerne fulgte ikke med, så de er efter indkøbt og rigtig gode og rummelige.
Jeg brugte denne MC til en dejlig tur til Como søen med mine gode venner Palle og Erich. Sajjad var med hjemmefra til Memmingen, hvor han drejede fra og kørte til Trento. Vi mødte med ham igen på vej hjem og fulgtes sammen til DK. Trods sin alder og kun 50 hk er dette en af de bedste modeller at toure på, efter min mening. Man føler man kan køre til verdens ende uden at have ondt nogen steder. Det er en super motorcykel.
Jeg fik set på mange forskellige, men jeg havde et ufravigeligt krav, der skulle være ABS på.
I nærheden af Ringsted fandt jeg denne dejlige MC, som jeg købte august 2016, som dog var uden tasker. Dem har jeg så efterfølgende købt af min gode ven Palle.
Da jeg fik en prøvetur, synes jeg den var alletiders, trods Steen som solgte den til mig, fortalte at han solgte, fordi han fik ondt i ryggen af at hænge sådan ned over den.
Det fik jeg så selv at mærke, på en tur til Langeland til Langelands Elforsyning i september 2016. Strakt fløj jeg ind på nettet og fandt et dejligt sæt med nyt styr og normale styrholdere. Dermed fik jeg også løst opgaven at finde et sted, hvor min GPS kunne sættes fast.
Med det ny styr er den bare alletiders at køre på, næsten. Jeg kan mærke, at den også skal have en ny saddel og måske sænket fodhvilerne lidt.
Der er nok folk derude som synes jeg er skør, at ombygge en sportsmaskine til en tourer, men faktisk synes jeg aldrig den sådan rigtigt har været en sportsmaskine. Er sikker på den kommer til kort, hvis den møder en japansk 750'er. Den er for tung og mekanikken er for grov til at kunne følge med.
Jeg valgte den fordi den er så gudesmuk at se på. Glæder mig til jeg har fået den rettet til efter mine ønsker og behov.
I 2020, efter nogle særdeles dejlige sommerferier på denne maskine (den første dog, hvor den kom hjem på et lad) har jeg valgt at sælge den, til Lauge selvfølgelig. Jeg har besluttet at downscale lidt, så i stedet har jeg købt en helt ny MotoGuzzi, som der kan læses mere om længere nede.
